Her mangler der LINKS

Kvalitet


Skolen gennemfører kvalitetsvurderinger og kvalitetsforbedringer af undervisningen og den service, skolen yder. Til koordination af disse aktiviteter er der på skolen etableret en kvalitetsgruppe. Denne gruppe
arbejder tværorganisatorisk på skolen. Det er kvalitetsgruppen, der i samarbejde med afdelingslederne beskriver kvalitetsforbedringsprojekter og udfører selvevaluering af skolens undervisnings- og efteruddannelsesaktiviteter.

Kvalitetsgruppen består af fire personer, der supplerer sig med yderligere deltagere efter aktuelle problemstillinger.

Bestyrelsens handlingsplan for øget gennemførelse

Skolens bestyrelse har udarbejdet en handlingsplan for øget gennemførelse. Handlingsplanen er en del af skolens kvalitetssystem.

Skolens procedure med hensyn til evaluering af undervisningen
Alle kursister, studerende og elever evaluerer den gennemførte undervisning efter hvert kursus/skoleforløb. Evalueringen foretages i skolens kvalitetssystem, og resultaterne fra evalueringerne offentliggøres på skolens hjemmeside.

Evalueringen skal sikre, at der med baggrund i de relevante evalueringsdata sker en kvalitetsforbedring af skolens uddannelser og kurser.

Alle uddannelsesmæssige forløb evalueres af deltagere, elever eller studerende og de enkelte afdelinger, hvor undervisningsaktiviteten er gennemført. Afdelingerne vurderer løbende processen. Der evalueres på:

  • at undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne og eller bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser
  • at de valgte undervisningsmetodikker og metoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål.
  • at uddannelsens skoledel og praktikdel understøtter hinanden
  • at lærerne har den fornødne kompetence
  • at det relevante udstyr er til rådighed i fornødent omfang
  • at skole- og undervisningsmiljøet understøtter uddannelsernes gennemførelse

Umiddelbart efter evalueringen behandler lærerteamet evalueringsresultaterne med henblik på at foretage korrigerende handlinger i forhold til undervisningens gennemførelse.

Evalueringsresultaterne tilgår afdelingslederne, uddannelseschef og kvalitetsgruppe. Derudover udarbejdes der hvert halve år en rapport til bestyrelsen.

 

 


 

 

Studievejledningen

Har du spørgsmål om uddannelse ...

 


EUC Lillebælt | Teknikervej 2 | 7000 Fredericia | Tlf. +45 7920 1111 | Fax +45 7920 1112 | E-mail info@eucl.dk | CVR 68501113 | EAN 5798000553927