|
|
Skolen gennemfører til stadighed en vurdering af skolens undervisningsmiljø på de elementer i undervisningsmiljøet, der påvirker indlæringen i positiv og/eller negativ retning. Undersøgelserne gennemføres som en integreret del af skolens evalueringssystem. Derudover gennemføres minimum hvert 3. år en større Undervisningsmiljøundersøgelse. Resultatet af analysearbejdet er tilgængeligt her på hjemmesiden.
Undervisningsmiljøvurderingen (UMV) baserer sig på skriftlige besvarelser/ spørgeskemaer og diskussioner, hvor både elever, studerende og deres repræsentanter i et tæt samarbejde med skolens/afdelingernes sikkerhedsrepræsentanter deltager. UMV indgår som et integreret led i kvalitetsudviklingsarbejdet på skolen.
UMV er et redskab for ledelse og sikkerhedsudvalg. I UMV- arbejdet deltager repræsentanter fra elever og studerende, som med rettighederne også fpr et medansvar for tilvejebringelse af et godt undervisningsmiljø.
Overordnede retningslinier for UMV
I henhold til undervisningsmiljøloven gives der mulighed for at tillægge elever/studerende mere vidtgående indflydelse på skolens undervisningsmiljø. Det kræver bl.a. indsigt i de økonomiske forhold, der vedrører undervisningsmiljøet f. eks. rengøring, inventar, udenomsarealer, kantineforhold m.v. Skolen anvender forskellige metodikker ved vurderingen af undervisningsmiljøet for unge og voksne og teoretisk og praktisk undervisning.
UMV områder
Lovgivningen præciserer, at der vurderes på efterfølgende tre områder:
Den æstetiske dimension handler ikke kun om, hvordan ting ser ud, men også om samspillet mellem sanser og rum. Bliver der undervist i inspirerende rammer? Er der taget højde for lysforhold, materialer farver, indeklima, akustik m.v.? Understøtter arkitekturen den daglige undervisning, undervisnings- og læringssituationen?
Det psykiske
Den psykiske dimension omfatter faktorer, der har betydning for elevers/studerendes psykosociale forhold som f.eks. individuelle faktorer som f.eks. fællesskab, samarbejde, sociale spilleregler, mobning og chikane, omgangstone, social støtte, medbestemmelse, vejledning, mangel på faglige udfordringer og stimulering, engagement og motivation, succesoplevelser og meget andet.
Det fysiske
De fysiske forhold omhandler både de fysiske rammer, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Undervisningslokalernes indretning og funktion som f.eks. inventar, pladsforhold, IT-udstyr, adgangsveje, indeklima, støjpåvirkninger m.v.. Vores UMV indeholder fire elementer:
De problemstillinger, der kan være på skolen, kan naturligvis ikke løses med et trylleslag, men når alle, der frekventerer skolen, bliver opmærksomme på problemerne og arbejder sammen om at løse dem, er man allerede godt på vej mod en bedre skole med mere trivsel. Det er præcist det, der skaber et godt undervisningsmiljø, og dermed en medvirkende årsag til at mindske frafaldet blandt de unge.