|
|
Bliv håndværker og student på én gang med
eux
Eux er en ny og god
mulighed for dig, der gerne vil kunne læse videre efter en
erhvervsuddannelse. Tager du en eux, får du både svendebrev og
studenterhue.
Hvad er eux?
Eux er en ny ungdomsuddannelse, som kombinerer en
erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en
eux, får du altså et svendebrev og en studenterhue på én
gang.
Videregående uddannelse efter
eux
Hele pointen med eux er give erhvervsskoleelever
mulighed for at læse videre - akkurat lige som gymnasieelever kan.
Eux giver dig direkte adgang til de fleste videregående
uddannelser, der har med dit fag at gøre. Det kunne fx
være arkitekt, bygningskonstruktør, datalog eller ingeniør. Hvis
dit mål er at kvalificere dig til dét, så giver eux dig en helt
unik baggrund. Det er nemlig en kæmpe fordel at kende den
praktiske, håndværksmæssige side, når man tager en teoretisk
universitetsuddannelse.
Med eux får du desuden også adgang til en stor del af de andre videregående uddannelser. Det kan dog være nødvendigt at tage gymnasiale suppleringsfag, og dem kan du også få lov at tage, når du har en eux.

Uddannelserne har forskellig varighed. Det tager 4 år at blive
procesoperatør og 4½ år at blive automatiktekniker,
elektronikfag-tekniker, industritekniker, klejnsmed eller
værktøjsmager. Derudover tager det 5½ år at blive datatekniker. Med
et EUX bevis i hånden kan du enten arbejde som håndværker eller
søge direkte ind på en videregående uddannelse som f.eks. ingeniør
eller maskin-mester.
Læs mere:
eller