Hovedforløb

Ædelsmed


Arbejdet som guldsmed består i at lave smykker i guld, sølv, platin og andre materialer. Nogle smykker massefremstilles, men de fleste fremstilles kun i mindre serier eller som unikasmykker.

Korpussølvsmeden fremstiller brugs- og kunstgenstande som f.eks. lysestager, kander, fade og vaser. Bestiksølvsmeden fremstiller knive, gafler, skeer m.m.

Ciseløren hamrer og trykker udsmykninger efter tegninger og modeller i f.eks. kander, skåle, lysestager eller smykker. Materialerne er oftest sølv, men andre metaller bruges også. Ædelmetalstøberen fremstiller forme til støbning og støber i ædle metaller. Ædelstensfatteren beskæftiger sig med indfatning af stene og butiksguldsmeden arbejder med at servicere og vejlede kunderne og med mindre reparationsopgaver.

Specialer

Uddannelsen har følgende trin og specialer:

Trinnet butiksguldsmed og specialerne bestiksølvsmed, ciselør, guldsmed, korpussølvsmed, ædelmetalstøber og ædelstensfatter.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Uddannelsen til butiksguldsmed tager 1 år og 6 måneder, hvoraf 28 uger foregår på skole. Uddannelsen til ædelmetalstøber tager 2 år med 32 uger på skole, ædelstensfatter tager 2 år og 6 måneder med 39 ugers skoleophold mens bestiksølvsmed, ciselør, guldsmed og korpussølvsmed alle tager 4 år med 45 uger på skole.

Kan jeg læse videre?

Du kan videreuddanne dig inden for design.

Se bekendtgørelse for uddannelsen her.


 

 

Studievejledningen

Har du spørgsmål om uddannelse ...

 


EUC Lillebælt | Teknikervej 2 | 7000 Fredericia | Tlf. +45 7920 1111 | Fax +45 7920 1112 | E-mail info@eucl.dk | CVR 68501113 | EAN 5798000553927